Ærtedip Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 10 minutter.

Forord:
Om vinteren kan grøntsagerne f.eks. være gulerødder, rødbeder, pastinak eller selleris
Om sommeren kan det være agurk, bladselleri eller gulerødder. På den måde bruges årstidens grøntsager, og vi får alle de vitaminer vi har behov for. På den måde kommer det også miljøet til gode, da vi undlader at få grøntsagerne transporteret langvejs fra.

Vareforbrug:
350 g ærter
3-5 fed hvidløg
1 mellemstort zittauerløg
1 spsk. græsk yoghurt
1 tsk. grøntsagsbouillon
Lidt avokadoolie
Ca. ½ dl vand
Citron
Timian
Cashewnødder

Pynt:
Citron, lidt hakkede cashewnødder og en lille kvast timian
Ærtedip
Sådan skal man gøre:
  • Ærterne optøs, om sommeren vil friske ærter være perfekt.
  • Alle ingredienser forberedes og kommes i en foodprocessor og blendes sammen.
  • Konsistensen kan reguleres med olie, vand eller yoghurt efter egen smag.
  • Serveres med forskellige snittede grøntsager i stave.
Tips:
Grøntsagerne og denne dip er rigtig gode som mellemmåltid, til en drink, en kold øl eller bare som en forfriskning. Og er absolut et sundt alternativ til chips.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com