|
|
| Sankt Hansurt - Salat |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 2¼ time. |
|
Forord:
Sankt Hansurten er 20-40 cm høj. Den har opret eller stigende stængel. Rødderne er knoldagtige, fortykkede. Bladene er grønne og kødfulde. Blomsterne sidder i en tæt skærmagtig kvast.
Sankt Hansurt skulle ifølge gammel overtro plukkes eller graves op Sankt Hansaften ved midnatstid for at være en virksom lægeplante. Planten blev anvendt mod flere skavanker.
Der er også knyttet en masse varsler til Sankt Hansurten. Pigerne kunne natten til Sankt Hansdag tage to skud af planten, sætte dem over kors i husets stråtag og sige: ” Lad mig i denne nat se, hvem der skal være min kæreste her” Hvis skuddet groede videre betød det, at den ungkarl, hun var forelsket i og drømte om, ville blive hendes ægtemand. |
|
Vareforbrug til 4 personer:
2 kopper blade af Sankt Hansurt
½ kop olivenolie
Revet skal og saft af 1 appelsin
|
|
Sådan skal man gøre:
- Bladene lægges i koldt vand et par timer.
- Duppes tørre og lægges i en skål.
- Olivenolie og appelsin røres sammen.
- Dressingen hældes over bladene.
- Pyntes med blomster fra morgenfrue
Tips:
Det er meget vigtigt at bladene har ligget et par timer i koldt vand, da de ellers har en lidt skarp syrlig smag. Salaten kan pyntes med blomster fra hjulkrone, morgenfrue, tagetes, løvefod eller lavendel. Dette er en meget anderledes og dejlig dekorativ salat. Den kan spises alene eller med, et par skiver groft brød til. Salaten smager også dejligt til stegt fisk eller kylling. Vi spiste nye kartofler og pandestegt laks til, det er simpelthen en guderet. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|
|