| Sellerigratin |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 60 minutter. |
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: Se opskriften. |
|
Forord:
Selleri er en gammel grøntsag i Danmark. Den kom hertil fra Middelhavslandene allerede i middelalderen. Der findes også en vildtvoksende sort, som er udbredt over det meste af jorden. Både den vilde og den dyrkede anvendes i medicinalindustrien. Selleri har et stort mineral-indhold og er proteinrig. E-vitaminer og fiberindholdet er med til at gøre den til en uundværlig grøntsag. |
|
Vareforbrug:
En pæn stor selleri
2 spsk. vindruekerneolie
1 stort løg
2 spsk. hvedemel.
2 dl letmælk
100 g revet ost
¼ tsk. revet muskat
Salt og hvid peber
1 tsk. god paprika
|
|
Sådan skal man gøre:
- Selleriknoldene renses og skrælles.
- De skæres i skiver på ca. ½ cm tykkelse.
- Dampes på en vitaminrist i ca. 10 minutter eller i mikrobølgeovn i ca. 5 minutter.
- Skær løgene i tynde skiver og klar dem i olien.
- Bag op med melet og tilsæt mælken under omrøring til sovsen er jævn.
- Tilsæt osten og riv muskat i.
- Smages til med salt og peber.
- Læg selleriskiverne i et ildfast fad, hæld sovsen over og drys med paprika.
- Gratineres i en 200 grader varm ovn til den er gylden.
Tips:
Til retten smager en rødbedesalat med løg og peberrod dejligt til, ligesom et stykke groft brød eller bolle passer godt til. Opskriften kan findes andet sted på vores hjemmeside. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|