Rødbederand Udskriv

Frysning: ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Se opskriften.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: Ca. 30 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
450 g rødbeder
225 g porrer
225 g kartofler
2 spsk. vindruekerneolie
3 dl tykmælk eller yoghurt
3 store æg
1 spsk. majsmel
1 bundt persille
Groft salt og peber
Rødbederand
Sådan skal man gøre:
  • Rødbederne koges i let saltet vand, til de er møre, og kommes herefter i koldt vand og skrællen gnides af.
  • Porrerne snittes i fine ringe.
  • Kartoflerne rives rå, på den grove side af rivejernet.
  • Det samme gøres med rødbederne.
  • Porrer og kartofler svitses i olien, til de er bløde.
  • De revne rødbeder tilsættes.
  • Æg, tykmælk, majsmel, hakket persille, salt og peber piskes sammen.
  • De svitsede grønsager blandes med æggemassen, til det hele er godt samlet.
  • Hældes i en tærteform.
  • Formen sættes i en 200 grader varm ovn og bages i ca. 30 minutter.
  • Se til den ind i mellem, den må ikke få for meget, men skal lige være stivnet.
Tips:
Serveres med salat og ovnstegte kartofler til.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com