Slottet I Smørmosen

Natururte frikadeller

Frysning: Fryseegnet.	Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.

Forord: Så længe der er fri natur i Danmark, behøver man ikke at sulte. Naturen rummer en guldgrube af sunder urter, og kombineret med nogle af dem vi dyrker i haven, kan man få særdeles velsmagende retter ud af det. Vi mødte denne type mad for mange år siden under en cykeltur på Vest Amager. Her traf vi en naturvejleder, hvis navn vi for længst har glemt, men vi husker de råd han gav os, og den grundopskrift vi fik, har vi udviklet i flere retninger. Den opskrift vi her bringer, er altså kun en af flere muligheder. Dens indhold er resultatet af en tur i Smørmosen, hvor vi har plukket brændenælder og vejbred. Skvalderkålen stammer fra et mindre område bag i Slotshaven, hvor vores kære bagbo har lidt problemer med at holde styr på hvad der gror på hendes side af hækken, og dermed ind gennem hækken. For at forstå hvilken ufattelig rigdom naturen rummer, skal der fortælles en kort historie om de vilde krydderurter, som vi bruger: Brændenælde er en plante der skal plukkes i sidste halvdel af april, og til begyndelsen af maj. Den vokser langs stier, i vejgrøfter, i fugtig skovbund og hegn, og at den har været i tilbagegang gennem nogle år, skyldes ikke at vi plukker den for at spise af den, eller bruger den som grøntgødning, men at der er blevet færre grøftekanter og hegn, og at der bliver sprøjtet på markerne. Vi har ikke problemer med at få nok, den formerer sig både som frø og ved rodskud, så den kommer igen, igen. Det er de helt friske skud der skal bruges. Vejbred henter vi også i mosen med tilliggende jorder. Det er den der hedder glat vejbred vi bruger, den har fine blade med langsgående ripper. Den vokser på marker, langs veje, på gårdspladser og såmænd også i haver. Det er også kun de friske nye blade der kan bruges, så den skal tages i foråret - tidlig sommer. Skvalderkål behøver sikkert ingen præsentation. Ifølge de spørgsmål vi får i vores brevkasse, er det den mest almindelige plante i danske haver. Den gror også fint i skovbunden. Er utrolig hårdfør, og selvom den bekæmpes med næb og klør, kommer den igen og igen. Lader man den komme i blomst, er den meget smuk, men lad være, for så kommer man aldrig af med den. Bladene skal være helt lysegrønne når den plukkes til madlavning. Mælkebøtten er næsten lige så almindelig som skvalderkålen, og næsten lige så svær at få gjort kål på, men så kan man da heldigvis spise de friske blade. Den kaldes også Løvetand, og er almindelig på marker, enge, vejgrøfter og i græsplæner. Igen kun friske lyse blade til dette brug. De andre giver vi hønsene, som æder en kæmpe håndfuld hver dag. Og så tilbage til opskriften:

Vareforbrug til 4 personer: En håndfuld skvalderkålsblade En håndfuld brændenældeblade (brug handsker) En håndfuld vejbredblade En håndfuld mælkebøtteblade 500 g kogte kartofler, gerne lidt melede Et almindeligt løg Rasp 2 æg Salt og peber 4-5 spsk. olivenolie
Sådan skal man gøre: Mos de kogte (kolde) kartofler. Hak de skyllede urter og løget fint. Rør det hele sammen i en skål. Kom æggene i. Tilsæt salt og peber efter smag. (Brændenælderne brænder ikke på tungen hvis man vil smage retten til). Rør det hele godt sammen. Kom rasp i, til farsen bliver fast. Formes til frikadeller. Steges i olie på en varm pande, der er så varm som til almindelige frikadeller. De er gennemstegt, når de er "hårde" at mærke på, ca. 12 - 15 minutter. Spis dem til kartofler som om det var almindelige frikadeller, eventuelt med salat til. Vi fik den med en svampestuvning til, men den opskrift må I have til gode. Tips: Forberedelsestid ca. 20 minutter. (hvis kartoflerne er kogt dagen i forvejen, og ikke medregner den friske tur i naturen efter urterne).

Slottet i Smørmosen Økologisk opskriftservice