Grønsagslasagne Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 25 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 25 – 35 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
Ca. 400 g selleri
¼ hvidkål
4-5 store gulerødder
200 g champignon eller squash (eller begge dele)
2-3 kartofler
1 hakket løg
1 porre
2 – 4 fed hvidløg
1 spsk. olie
4 dl grønsagsbouillon
Krydderier evt. basilikum eller merian
3-4 hakkede tomater
Revet ost
6 lasagneplader
Salt & peber
Evt. lidt paprika

Sovsen:
1 spsk. olie
4 spsk. hvedemel
½ l. mælk
Reven ost
Muskatnød
Grønsags-lasagne
Sådan skal man gøre:
  • Skær alle grønsagerne ud i små stykker.
  • Svits løg og hvidløg i olie til de er klare.
  • Kom grønsagerne i lidt efter lidt og lad dem svitse i olien sammen med løgene.
  • Kom de hakkede tomater og krydderierne i.
  • Kom bouillonen i og lad det hele snurre i nogle minutter.
  • Smages til med salt og peber.
Sovsen:
  • Lav en opbagt sovs af olie, mel og mælk.
  • Smag den til med salt og peber.
  • Riv muskatnød i.
  • Kom en del af osten i så sovsen bliver ret tyk.
  • Smør en form af passende størrelse.
  • Start med at lægge et lag grønsagsfyld i formen.
  • Derefter et lag lasagneplader over, kom igen lidt grønsagsfyld i.
  • Kom sovs over og igen et lag lasagneplader og grønsagsfyld på gentag med 3 lag.
  • Slut af med et lag sovs.
  • Drysses med et tykt lag ost og lidt paprika.
  • Bages på ovnenes næstnederste rille ved 200 grader I 25 – 35 minutter.
  • Lad gerne lasagnen stå og trække i ca.30 minutter eller mere.
Tips:
Serveres med en god salat og groft brød til.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com