Rødbeder med hvidløg og citron (bagte) Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Se opskriften.
Ovntemperatur: 220 grader. Bagetid: 20 minutter.

Forord:
Rødbeder er en meget sund rodfrugt der bla. virker blodrensende, og indeholder både B vitaminer, mineraler og gode kostfibre.

Vareforbrug til 4 personer:
8 runde rødbeder ca. 5 -6 cm i diameter
3-4 fed presset hvidløg,
3 spsk. hakket persille
200 g cheasyfraise 9%
Fintrevet skal af 1 citron
3 spsk. hakkede krydderurter fx merian, oregano og persille, men andre kan også bruges.
Så meget smør som du ville bruge på et rundstykke søndag morgen
Salt og peber
Rødbeder med hvidløg og citron (bagte)
Sådan skal man gøre:
  • Vask og kog rødbederne i letsaltet vand, i ca. 40 minutter.
  • Kommes straks efter i koldt vand og skrællen gnides af, skær top og bund væk.
  • Køles af, kan opbevares i køleskabet helt op til en uge i den tilstand.
  • Rids rødbederne à la hasselback kartofler.
  • Rør smør, hvidløg og hakket persille sammen, og kom en klat i ridsen på hver rødbede.
  • Bages i en 220 grader varm ovn ca. 20 minutter.
  • Imens røres cheasyfraise, de hakkede krydderurter og citron sammen.
  • Smages til med salt og peber.
  • Serveres til de varme rødbeder, som er pyntet med revet citronskal.
  • Spis råstegte kartofler til.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com