Hyldeblomstkage
"Slotsfruens egen opskrift"
Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.
Ovntemperatur: 175 grader. Bagetid: 45-60 minutter.

Vareforbrug:
250 g smør/plantemargarine
250 sukker
250 g mel
2 æg
1 tsk. bagepulver
50-100 g marcipan
250 g hyldeblomstmasse med citron
1½ dl kogende vand

Pynt:

Blød nougat
Lavendel eller hyldeblomster
Citronmelisse
Hyldeblomstkage
Sådan skal man gøre:
  • Smør og sukker røres godt.
  • Æggene tilsættes et ad gangen.
  • Marcipan og hyldeblomstmasse blendes sammen.
  • Det kogende vand tilsættes hyldeblomstmassen.
  • Røres i æggemassen.
  • Mel og bagepulver sigtes i.
  • Det hele kommes i form eller fad.
  • Stilles i en kold ovn på nederste rille.
  • Bages ved 175 grader 45-60 minutter.
  • Mærk efter om kagen er gennembagt, før den tages ud.
  • Når kagen er let afkølet, pyntes med skiver af blød nougat.
  • Nougaten kan nu smøres pænt sammen.
  • Pyntes med lavendel eller hyldeblomster og frisk citronmelisse.
Tips:
Hyldeblomster med citroner er den overskydende masse fra produktionen af hyldeblomstdrik.
(se hyldespind under syltning)
Dejen kan også bages i muffinsforme, rammakiner, eller hvad man nu syntes kan være spændende. Her skal bagetiden selvfølgelig tilpasses størrelsen og være noget mindre. Kagen bliver kun bedre at stå et par dage, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com