Mandelkage med appelsin
(Denne kage må kun laves af usprøjtet økologisk frugt)
Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 175 grader. Bagetid: 1 time og 25 minutter.

Vareforbrug:
3 appelsiner
200 g smuttede finthakkede mandler
100 g smuttede hele mandler
100 g speltmel
250 g rørsukker
2 tsk. bagepulver
90 g smeltet smør
½ dl kogende vand
50 g syltet appelsinskal
½ dl af saften fra den syltede appelsinskal

Glasur, bagt
100 g flormelis
½ dl saft fra den syltede appelsinskal
Mandelkage med appelsin
Sådan skal man gøre:
  • Appelsinerne vaskes og pilles.
  • Fjern så meget som muligt af den hvide hinde, fra appelsiner og appelsinskal.
  • Deles og blendes, både appelsiner, appelsinskal og den syltede appelsinskal.
  • Den samlede appelsinvægt skal være 500 g i alt.
  • De hakkede og hele mandler, mel, sukker og bagepulver kommes i en skål.
  • Alle ingredienser røres sammen.
  • En springform på 23 cm i diameter, beklædes med bagepapir.
  • Dejen kommes i formen.
  • Kagen stilles i kold ovn og bages ved 175 grader, efter 1 time og 15 minutter, tages kagen ud.
  • Glasur, bagt: Flormelis og saften fra den syltede appelsinskal røres sammen.
  • Glasuren fordeles jævnt over hele kagen.
  • Bages yderligere 10 minutter.
  • Kagen afkøles i ovnen.
  • Bør afkøles nogle timer før den serveres.
Tips:
Kagen er en meget lækker dessertkage og skal kun serveres i små stykker ad gangen, da den er meget mættende. Kagen er også meget saftig og svampet og bliver kun bedre af at stå en dag over, hvis det kan lade sig gøre.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com