Agurkebåde Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
Ca. 500 g agurk eller flere mindre

Fyld:
4 hårdkogte æg
1 mellemstort rødløg
En håndfuld persille
2 spsk. mayonnaise
1-1 ½ dl græsk yoghurt 2%
Ca. 50 g fersk røget laks
Salt og peber
Agurkebåde
Sådan skal man gøre:
  • Æggene koges, pilles og hakkes.
  • Løget pilles og hakkes.
  • Persillen skylles og hakkes.
  • Laksen skæres i mindre stykker.
  • Mayonnaise og yoghurt røres sammen.
  • De øvrige ingredienser vendes i.
  • Smages til med salt og peber.
  • Agurken skylles, deles og kernerne tages ud.
  • Laksefyldet kommes i agurken, pyntes med lidt æg og persille.
Tips:
Denne ret kan serveres som forret eller frokostret. Vi spiste retten sammen med Rødbede Quinoa og det blev en herlig middagsret. Opskriften kan findes her på hjemmesiden.
Retten kan også varieres med rejer, hummer eller hvad fantasien og køleskabet har at byde på, prøv dig frem og nyd lidt luksus til hverdag.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com