Blommegrød "krydret" Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.

Vareforbrug:
500 g blommer
1 stort eller 2 små æbler
Lidt æblejuice
5 cm hel kanel
½ vaniljestang
Honning
Salt
Frisk revet ingefær
Evt. lidt kartoffelmel
Blommegrød - krydret
Sådan skal man gøre:
  • Blommerne skylles, udstenes og skæres i mindre stykker.
  • Koges ca. 15 min. med æbler, juice, kanel, ingefær, vanille (flækkes og kornene skrabes ud, resten hakkes fint) og et nip salt kommes ved.
  • Smages til med honning.
  • Jævnes evt. med lidt kartoffelmel.
Tips:
Denne grød kan sagtens laves om vinteren, af de blommer som blev frosset ned i sommer, det bliver den absolut ikke ringere af.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com