Bananbrød med nødder Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 180 grader. Bagetid: 1 time.


Vareforbrug:
260 g økologisk hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
100 g ristede og grovhakkede valnødder, pekannødder eller hasselnødder
125 g usaltet smør (stuetemperatur)
2½ dl økologisk rørsukker
2 store æg
2 store mosede bananer (meget modne)
2 spsk. citron eller appelsinsaft
1 spsk. cognac, likør eller lign. (kan udelades)
kornene fra 1 stang vanilie
Bananbrød med nødder
Sådan skal man gøre:
  • Start med at forvarme ovnen til 180 grader.
  • Mel, natron, bagepulver og salt sigtes sammen.
  • Hak nødderne groft og vend lidt af det blandede mel i. Denne blanding kommes i en skål for sig.
  • Smørret piskes luftigt.
  • Sukkeret tilsættes gradvist under stadig omrøring.
  • Æggene tilsættes et ad gangen.
  • Den mosede banan, citronsaft, evt. spiritus og vanillekorn kommes i dejen.
  • Herefter tilsættes melblandingen med let hånd.
  • Kom 1/3 af dejen i den velsmurte form.
  • Drys med halvdelen af nødderne.
  • Kom endnu 1/3 mere dej på.
  • Drys de sidste nødder på.
  • Formen fyldes nu op med den sidste del af dejen.
  • Kør en kniv gennem dejen i siksak mønster for at fordele nøddeblandingen.
  • Bages midt i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com