| Scones |
 |
|
Frysning: Ikke fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 10 minutter. |
Ovntemperatur: 220 grader. Bagetid: 10-12 minutter. |
|
|
Vareforbrug til 8 stk:
200 gr. hvedemel
50 gr. kartoffelmel
4 tsk. bagepulver
2-3 tsk. flormelis
1 nip salt
50 gr. smør
ca.1½ dl mælk
Lidt rørsukker |
|
Sådan skal man gøre:
- Sigt mel, kartoffelmel, bagepulver, flormelis og salt sammen.
- Gnid smørret ind i melet (gerne køkkenmaskine) til dejen ligner fine brødkrummer.
- Hæld mælk i og saml hurtig dejen med en gaffel.
- Den skal være blød og klisteret.
- Hæld dejen ud på et melet bord. Drys lidt mel på dejen og tryk den flad i ca. 2 cm. tykkelse.
- Udstik scones med et glas eller en udstikker med bølget kant, ca. 5 cm.diameter.
- Dejoverfladen er ujævn. Hvis den er jævn, er den æltet for meget. Saml dejstykkerne igen og tryk dem sammen uden at ælte.
- Pensl toppen af de udstukne scones med æggeblomme rørt med 1 spsk. Vand eller blot med mælk. Kan drysses med lidt rørsukker.
- Bages ved 220 gr. 10-12 minutter til de er hævede, gyldne og gennembagte.
Tips:
Disse boller kommer fra England og serveres med smør og orangemarmelade til en god kop te til afternoon Tea. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|