Tebirkes med kvark Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 1 time.
Ovntemperatur: 220 grader. Bagetid: 12-15 minutter.


Vareforbrug:
100 g smeltet smør
1 dl mælk
50 g gær
1 æg
½ tsk. groft salt
1 tsk. sukker eller honning
125 g kvark naturel eller hytteost
Ca. 350 g mel
Æg til pensling
Birkes til pynt
Tebirkes med kvark
Sådan skal man gøre:
  • Bland smør og mælk i en røreskål, rør gæren ud heri og kom resten af ingredienserne i (gem lidt af melet).
  • Dejen æltes godt igennem og rulles ud med det samme, til en aflang plade på ca. 20 x 65 cm.
  • Fold dejen sammen, så der bliver 3 lag. Derefter skæres dejen ud i 12 til 16 stk.
  • Lad dem hæve tildækket på en plade i ca. 30 minutter.
  • Pensles med æg og drysses med birkes.
  • Bages midt i ovnen i ca. 12-15 minutter ved 220 grader. Husk i varmluftovn, lidt mindre.
Tips:
Dette er en meget fed birkes, som næsten er ligesom bagerens, bortset fra at den smager meget bedre og så er det jo dejligt at få den slags engang imellem. De er meget velegnet til frysning, så bag bare dobbelt portion, når du er i gang.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com