| Grovbrød med tørret frugt |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 2 timer. |
Ovntemperatur: 210 grader. Bagetid: Ca. 45 minutter. |
|
|
Vareforbrug:
50 g gær
4 dl lunkent vand
1 dl kærnemælk
½ dl appelsinsaft
3 spsk. olie
1½ tsk. salt
30-50 g groft hakkede valnødder
50-70 g groft skårne dadler/figner
100 g hvedeklid
200 g sigtemel
Ca. 400 g hvedemel
Æg eller æggehvide til pensling |
|
Sådan skal man gøre:
- Gæren udrøres med vandet, de øvrige ingredienser og ca. halvdelen af melet kommes i.
- Æltes smidig med en træske.
- Æltes færdig på bordet med resten af melet, dejen skal stadig være blød, uden at hænge i bordet.
- Hæver i fadet på et lunt sted i ca. 1 time eller til dobbelt størrelse.
- Formes derefter til brød, pensles og efterhæver på et lunt sted i ca. 30 minutter.
- Bages ved 210 grader i ca. 45 minutter.
- Tages forsigtigt ud og bankes let i bunden, lyder det "hult", er det gennembagt. Lad det afkøle på rist.
Tips:
Dette brød smager meget lækkert nybagt og lunt, smager også godt til krydrede retter eller med honning på. Skal simpelthen prøves. Opskriften er fundet i et ugeblad for mange år siden. Jeg bagte det også, da jeg boede i Horsens i 1978. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|