|
|
| Boller med spinat |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 1¾ time. |
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: Ca. 25 minutter. |
|
|
Vareforbrug:
250 g frossen hakket spinat
2 dl vand
2 dl mælk
50 g gær
2 tsk. salt
125 g durum hvede
ca. 650 g pizzamel
Æg til pensling
|
|
Sådan skal man gøre:
- Kom den frosne spinat i en gryde med vandet og lad det koge op. Rør, til spinaten er tøet helt op.
- Tag gryden fra varmen og rør mælken i. Når blandingen er fingervarm, smuldres gæren i.
- Rør den glat, kom salt og durumhvede i og rør igen.
- Kom nu pizzamelet i lidt ad gangen og ælt det godt. Dejen skal kunne æltes på bordet. Det kan variere hvor meget mel, der skal bruges, da spinaten kan være mere eller mindre fugtig.
- Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, hvis du har den fornødne tid. Det giver det bedste resultat. Ellers kan du nøjes med en ½ time.
- Slå dejen ned og ælt den godt igennem, lav ca. 10 store, flade boller. Efterhæver igen til dobbelt størrelse, eller mindst 20 minutter.
- Pensles med æg.
- Bollerne bages på nederste rille i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter.
- Afkøles på rist
Tips:
Flæk bollerne og kom sprøde krydrede salatblade på, f.eks. ruculla og radicchio. Smør et tykt lag bønnepostej på og dæk med sprøde solsikkespirer eller andre spirer. Spis dem gerne med gnave-grøntsager til.
Bollerne er ligeså velegnet til ost. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|
|