Spidsrovbille


Spidsrovbille
Spidsrovbille
Dette er en bille, som man møder om vinteren, altså hvis man passer sin kompostbeholder, men den findes også andre steder, bla. i skovbunden

Karakteristika
Spidsrovbillen er ca. 5 - 65, mm lang sort, blank og strømlinet. Bagkroppen tilspidset. Den har korte sorte dækvinger. Der er 12 arter af billen i Danmark.

Formering og levevis
Spidsrovbillen ernærer sig ved lidt af hvert, den kan ses i dyregødning, i rådne svampe, rådne plantedele, ådsler. Det er derfor vi tit kan se den i kompostbeholderen, hvor den kan være vinteraktiv, og hvor gæring og formuldningsvarme holder liv i en del smådyr. Her lægger den sine æg, og larverne lever.

Nyttevirkning
Den største nyttevirkning er at den er en del af omsætningsapparatet. Den rydder op, sørger for at ådsler, dyremøg, samt plantedele omsættes. Den arbejder på lige fod med regnorme, bænkebidere og mange andre travle små væsner. Der er så vidt vides ingen skadevirkning, hverken ved de voksne eller larverne.

Beskyttelsesmetoder
Man skal holde gang i sin kompostbeholder året rundt, hvis man samtidigt har godt med afdækning i bedene, har spidsrovbillen gode forhold, og vil helt naturligt være tilstede.

Naturlige fjender
Stære, mejser og solsorte spiser dem, men det er kun i begrænset omfang, da det store antal af dem lever i kompostbeholdere, møddinger o. lign. Om vinteren, når mange andre insekter og biller er i dvale, kan solsorten bruge dem til at supplere sin føde med, og det er jo udmærket.

Slottet i Smørmosen
Økologisk dyreservice

www.slottet-i-smoermosen.com