|
|
Der findes ca. 40 arter regnorme i Danmark. De lever i forskellig dybde under og under forskellige forhold, alt efter hvilken type mad eller andre livsbetingelser der er på stedet. Regnorme har en fremragende evne som jordforbedrere, de omsætter organisk materiale til gødningsstoffer, og skaber luft i jorden ved at de graver gange. Alt dette ved vi i dag, men for ikke så mange år siden troede man at de var skadelige og åd planternes rødder.
Formering og levevis
Alle regnorme er hermafroditter. Det vil sige at de har både han og hun kønsorganer. De producerer både ægceller og sæd. De kan ikke befrugte sig selv, og har brug for en partner. Formeringen foregår ved at der dannes en kokon, hvori der lægges både æg og sæd. Der udklækkes kun et afkom pr. kokon, undtagen hos de røde kompostorme (brandorme) som kan have flere i samme kokon. Til gengæld kommer der flere kokoner ud af et samleje. En regnorm, der lever i jorden, frembringer kun et kuld pr. år, men der er mellem 20 og 90 kokoner med en orm i hvert kuld. Kompostormene (Eisenis foetida) frembringer hele 4 kønsmodne kuld om året. Kompostormen er altså utrolig produktiv, og det gør den velegnet til at omsætte materialet i kompostbeholderen. Man regner med ca. 140 kokoner, med 3 - 4 orme i hver, pr. kompostorm om året.. Det bliver til omkring 350 - 400 afkom om året. Ormene udklækkes ca. 3 uger efter, og efter ca. 9 uger er de kønsmodne. Det kan altså blive til en del orme. Man regner med at en orm, på friland, bliver 2 - 3 år, men der er orme der er meget ældre.
De kan bedst lige lidt let, ikke for tung jord. Dog heller ikke for sandet, da deres gange i jorden falder sammen. I tørvejord findes der ingen regnorme, spagnum fremmer altså ikke regnormebestanden i ens havejord. De er mest aktive i lidt kølig, ikke for tør jord. Ved omkring 10 grader med et vandindhold på 10 - 30 %. 70 - 95 % af deres krop består af vand, så de tåler ikke at jorden tørrer ud. De trives bedst i jord med neutral pH-værdi, og ved jord med under 5 pH overlever de ikke længe. Ved pH 4 er de væk. Derfor er der ikke ret mange orme i granskovbunde.
Ormene lever af organisk materiale. De er dog ret kræsne, selvom de kan blive tvunget af omstændighederne til at spise andet end deres yndlingsretter. De holder meget af dyrisk affald med høj kvælstofindhold. Planterester skal have stort vandindhold. De elsker blade, men de foretrækker et blødt poppelblad frem for bøge eller egeblade, som jo har et ret højt indhold af garvesyre. Det er en forudsætning, at det organiske materiale er er stærkt forrådnet, for at de kan optage det, og det sker først når mikroorganismerne har findelt det og fordøjet det. De spiser også svampe, alger og bakterier. En regnorm æder hver dag ca. det halve af sin kropsvægt.
Nyttevirkning af regnorme
Regnorme gør stor gavn i haven. Man kan overhovedet ikke få omsat det organiske affald, uden dem. De virker godt både i jorden og i kompostbunken. Desuden graver de gange i jorden, som giver lift til rødderne, og lader gør det nemmere for vandet at trænge ned i jorden.
Naturlige fjender
Regnormenes naturlige fjender er, muldvarpen, som lever af dem, samt flere fuglearter, som fx solsorten, stæren mv. Det er dog stærkt begrænset hvilken skade det volder på bestanden, man kan såmænd kalde det en nyttig sideeffekt, idet den tiltrækker fugleliv, som er med til at skabe balance mellem andre af havens arter.
Beskyt den
Man skal ikke beskytte regnormen imod fugle, man skal tværtimod give den gode levevilkår. Her skal nævnes nogle ting vi har succes med i Slotshaven:
Grav aldrig. Vi graver aldrig i bedene, det skader alt for meget jordens liv. En regnorm overlever ikke at blive hakket midt over. Vi letter jorden med en greb og en kultivator. Fræsning er det mest skadelige man kan gøre.
Dæk jorden af. På steder hvor der ingen planter er hele vinteren, dækker vi jorden med løv og andet planteaffald. Det holder på jordens temperatur, og giver føde til ormene i alle perioder med tø. Også bede, hvor der er sået grøntgødningsplanter er der ormeaktivitet i jorden
Masser af kompost. Sørg for masser af halvt omsat kompost. Læg halvt omsat kompost mellem planterne , så bliver det omsat til gødning af ormene i sommerens løb.
Kompostbeholderen skal bestå af en variation af materialer. Kulstofholdigt materiale som halm og tørre blade skal blandes med grønt køkkenaffald, grønt haveaffald. Kom også gerne lidt plænegræs i, men ikke i for tykt et lag. Det skal blandes godt med resten af materialet. Det giver masser at brandorme, og i sidste ende masser af god kompost, og slutresultatet bliver en blomstrende have. |
|
Slottet i Smørmosen Økologisk dyreservice |
|
|