| Mariehønen |
Den syvplettede mariehøne formerer ved æglægning i bladluskolonierne. Dens larver er rovdyr som de voksne, og spiser masser af bladlus. I de 20 dage larvestadiet varer, æder en larve 400 - 500 bladlus. Efter larvestadiet forpupper de sig. En generation tager 1 år, og de overvintrer som voksne. Antallet svinger efter hvor mange bladlus der er. Der kan dog også blæse store mængder ind fra søsiden. Når der ikke er føde nok, kan de blive nærgående og bide. Den 2 plettede er rovdyr, og overvintrer som voksen, ofte i bygninger. Den 22 plettede, som er gul, lever overvejende af meldugsvampe. Den 14 prikkede lever af bladlus, både voksne og larver. Den øjeplettede lever også af bladlus, men i nåletræer. Den 24 plettede er modsat de andre mariehøns planteæder, og lever mest i sæbeurt, lucerne, kløver, mælde og nellike, og gør megen skade med sit gnaveri fra maj til august. 
De fleste mariehøns, både voksne og larver, spiser uanede mængder bladlus og andre småinsekter vi anser som generende i vore haver, må den betragtes som en af vore rigtig gode venner. Mariehønen har, på grund af sin farve, ikke mange fjender blandt fugle eller frøer. For de fleste typer er det udmærket, men for den 24 plettede et problem. Den røde farve signalerer at den ikke smager godt. Det er løbebillen, ørentvister, hvepse samt svirrefluelarver og guldøjelarver ligeglad med, så de æder dem, eller deres larver. Det betyder en vis regulering af bestanden. Mariehønen skal beskyttes ved at den gives gode overvintringssteder. De voksne biller overvintrer ofte mange sammen under bladbunker, stendynger, græs eller mos. Har man naturligt bladdække i haven mellem stauder og i køkkenhaven giver det bedre muligheder for overlevelse i kolde vintre. |
|