Edderkopper


Krabbeedderkop
Edderkopper hører til spindlerne der ikke hører til insekter, men udgør en selvstændig klasse Der findes omkring 500 edderkoppearter i Danmark, og de er så godt som alle rovdyr. Nogle af dem spinder net, hvor de fanger insekter i. De er meget nyttige, da de tynder ud i fluer, myg og alle slags insekter.

Til Spindlerne hører også mider, fx skovflåten, og mosskorpioner. Her omtales kun edderkopperne.

Hvordan ser de ud
Edderkopper adskiller sig fra insekter ved at de 4 par ben, en tydelig delt krop, med en stor bagkrop er et andet karakteristika. Da der er så mange arter kan der ikke gives nogen beskrivelse af størrelse, de findes i størrelser fra få millimeter til korsedderkoppen der kan blive 12 - 15 mm.

Springedderkop
Formering
Alle edderkopper/spindlere lægger æg, nogle af dem udviser en vis yngelpleje. Hos visse arter af jagtedderkoppen bærer hunnen i lang tid rundt på et spind med æggene i. Ungerne er overvejende meget små udgaver af de voksne edderkopper.

Hvad lever de af
Alle edderkopper er rovdyr. De lever af insekter og andre smådyr, som de enten fanger i deres sindrige spind, eller ved at løbe op. De kan kun optage flydende kost, og sprøjter et fordøjelsesvæske i byttet, for senere at suge det ud. Det er derfor man nogen gange kan se insekter hænge i nettet. De er altså med til at regulere bestanden af insekter, og uanset om man kan lide dem eller ej, er de uhyre nyttige små dyr, som man må værne om.

Mange er bange for edderkopper, men det er helt ubegrundet, der findes ikke farlige edderkopper i Danmark, hvorimod der under sydlige himmelstrøg, findes giftige arter.

De mest almindelige
Korsedderkoppen er den mest kendte, den kendes ved sit kors på ryggen af bagkroppen. Den bliver 11 - 15 mm, hannen kun 7 - 8 mm. Den lever overalt, i skove, hegn og haver. Korsedderkoppen er et rovdyr, der spinder et hjulspind, hvor den fanger sit bytte. Den dræber sit bytte med gift, og spinder det ind i silketråde. Den kan kun indtage flydende føde, og sprøjter et fordøjelsesvæske ind i byttet, som den så syger senere.
Dens udvikling er 2 årig. Den parrer sig i august. De mellem 300 - 800 æg lægges i en særlig spindesæk, og udklækkes om foråret.. Når vinteren sætter ind, dør de gamle edderkopper, og æggene overvintrer.

Stankelbenedderkoppen, med sine lange leddeløse ben, er også en edderkop. Den findes både ude og inde. Dens karakteristika er de lange leddeløse ben, der kan blive 30 - 40 mm og en krop der er 6 - 8 mm. Den findes mest i huse, udhuse og lignende steder. Den er, som sine artsfæller et rovdyr, og laver et uregelmæssigt spind, som den indhyller sit bytte i og udsuger det. Hunnen bærer rundt på et æggespind med sine æg.

Der findes også en egentlig husedderkop, der holder til i bygninger, især i udhuse og kældre. Om sommeren er den også udendørs, fx i kvasbunker og stengærder. Den er blandt de store edderkopper på mellem 11 - 15 mm, den er mørkebrun. Hannen er kun 10 - 14 mm. Også den fanger sit bytte i spind, som den sætter i et hjørne. Det er den hvis spind vi fejer ned inden døre. Husedderkoppen udmærker sig ved at den, om natten går på jagt efter bænkebidere.
Parringstiden ligger i maj - juni, og de ca. 50 æg lægges i et ægspind ved nettet. Den kan overvintre inde i huset.
Husedderkoppen findes også i en mindre udgave, den opholder sig mest inden døre.

Jagtedderkopper eller ulveedderkopper der er 6 - 10 mm, og lyse i farven. De findes både i have (græsplænen) og i skove, ofte også i vådområder. Den bygger ikke spind, men jager sit bytte. Den ses ofte i skovbunden eller lignende steder. Hen på sommeren ses hunnen med en æggepose på bagkroppen. Her ligger de i ca. 3 uger, hvor de klækkes, og de små unger bæres på ryggen en uges tid, hvorefter de spredes og vokser. Ungerne overvintrer i det visne løv. Vil man sikre sig bestanden i sin have, skal der være godt med nedfaldet løv og jorddække til den. Så vil en større del overvintre.

Zebraedderkop
Endelig skal nævnes zebraedderkoppen, der har sine karakteristiske striber på bagkroppen. Den er 5 - 7 mm. Der er flere underarter indenfor de nævnte. Den træffes især på solbeskinnede sten, træstammer, mure og plankeværker. Den hører til springedderkopperne, der fanger sit bytte ved at springe på det. Den bygger ikke spind. Forud for parringen opfører hannen er særlig parringsdans. Hunnen vogter æggene i en silkerede, oh hun bliver en tid sammen med ungerne. Den overvintrer i silkespind i skjul under bark, sten osv., ofte flere sammen. Vil man styrke denne art i sin have, skal man give den vinter opholdssteder i grene med bark, stendynger o. lign.

Edderkopper er blandt vennerne
Da edderkopper må anses for at være meget nyttige dyr i haverne, er det vigtigt at give dem gode levebetingelser. Lad være med at fjern deres spind, hvis det ikke er nødvendigt. Giv dem overvintringsmuligheder. Lad blade ligge under buske og træer. Finder i dem på beskyttede steder, i carporte, garager, overdækkede terrasser o. lign. steder, så lad dem være, de generer dig ikke, men hjælper dig om sommeren.

Slottet i Smørmosen
Økologisk dyreservice

www.slottet-i-smoermosen.com