| Viklere |
Der er ikke tale om helt ensartede væsner. Ligheden imellem dem er at de ligner sommerfugle. Viklere formerer sig alle via æg, larver og pupper. Her skal nævnes de væsentligste, man møder i haven: 
er lidt mindre. Dens vinger måler 6,5 - 7 mm. Den forreste vinge er citrongul med dobbelte striber og mindre pletter. Den er almindelig i juni - juli. Larven findes på roser, hvor den spinder bladene fast til rosenknopperne fra maj - juni. 
har vingelængde på 6 - 8 mm. Den forreste vinge er hvid med mørkegrå rodfelter med sorte tværlinier og pletter. Almindelig i juli - august. Larven lever på forskellige løvtræer og lærk især i maj. har vingelængde på 8 - 11 mm. Forreste vinge er hvidlig med brede mørkegrå og mindre, sorte pletter samt brune tværbånd forrest på vingen. Almindelig i maj - juli. Larven overvintrer under knopskæl og lever af knopperne og de nyudsprungne blade. Vingelængden er 8,5 - 12 mm. Forvingen lys okkergul til brunlig med mørkt rodfelt. En bred skråtstillet tværlinie på midten og en plet ved forreste kant af vingen. Bageste vinge er gråbrun med mørke længdestriber. Den er almindelig i juni - august. Larven lever mellem sammenspundne blade på mange forskellige træer og urter i maj - juni. har vingelængde på 9 - 13 mm. Den forreste vinge har tydelige spidset på forkanten og er lys kastanjebrun med gult felt , samt mørke skrå tværbånd. Bagvingen er hvidgrå med mørke længdestriber og gulligt felt ved spidsen. Almindelig i juli - august. Larven lever mellem sammenspundne endeskud på urter samt både løb og nåletræer. 
ligner den men holder sig til blommer, mirabelle og slåen. er en lille fyr med vinger på 6 - 7,5 mm. Forreste vinge er olivengrøn til mørkebrun med små, sorte skråstreger med hvidgule mellemrum. Bageste vinge mørkebrun, lysere mod vingeroden. Den er almindelig i maj - juli. Larven eller ormen, er hvidgul med lysebrunt hoved. Den lever i ærtebælge, men også i bælge fra vikke m.fl. juli - august. Den førstankomne larve æder de næste der trænger ind i bælgen. Alle disse viklere laver skade på hver sit felt. Vi har dem alle vegne. Frugt og bær bliver ringere, til tider helt ødelagt af viklere. Fugle spiser selvfølgelig nogle stykker, andre fjender er flagermus, snyltehvepsen. Alle former for viklere har en flyvetid, og det er i den periode man skal beskytte sig imod dem. Fx skal man undgå at der er ærter der har ansat bælge maj - juni hvor de flyver. Frugtviklere af enhver art kan man reducere skadevirkningen ved at sprøjte træer og buske over med ufortyndet malurtudtræk, eller rejnfan i perioden marts til juni. Det har vist sig effektivt flere steder, bla. i Slotshaven. Det lugter irriterende på insektet når det skal lægge sine æg. Samme metode anvendes imod andre frugtviklere. En metode vi ikke selv har prøvet, men som skulle være virksom mod æbleviklere er at anbringe ét bælte af bølgepap på træets stamme ca. 20 cm over jorden. Viklernes larver skjuler sig her. Kontroller det ofte, og fjerne det indsamlede. Når først de er der, er der ingen middel imod dem, kun at fjerne dem med håndkraft. På nedenstående skema ses det hvornår man skal være opmærksom på at de er tilstede. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||