Smældere & smælderlarver


Kornsmælder
Der findes ca. 70 smælderarter i Danmark. Mange af dem er natdyr, som vi aldrig ser, men andre er dagdyr der ses på skærmblomster.

Karakteristika
Smældere er biller. De har en langstrakt krop, og dækvingerne har langsgående striber. De kaldes smælder, fordi de, når de lægger sig på ryggen, kan slå bagkroppen mod jorden med et smæld, og springe op i luften. Den bruger det fx som undvige manøvre når den er i fare. Mange smældere gør ingen skade, de her nævnte betragtes som skadedyr i haverne, fordi de især angriber rødderne.

Formering og levevis
De mest kendte smældere, vi møder i haverne, er Den musegrå smælder, Kobbersmælderen, Kornsmælderen, som findes i en mørk udgave og en smal lys. Disse har det tilfælles, at de lever af planter eller planterødder. Æggene lægges i jorden, enten på græsklædte steder som plænen, det sker i maj - juni. Larven lever af rødder, især græsrødder. Den lever som regel i overfladen, men i tørkeperioder og om vinteren kan den gå helt ned til 60 cm. Larven er ca. 5 år under vejs, og i juli - august sker forpupningen. Samme år forvandles den til bille. Billen bliver dog i jorden vinteren over, og kommer først frem næste forår.

Kornsmældelarver
Skadevolder
De fleste voksne smældere lever af pollen, nektar og plantesaft. De her nævnte smældere kan gøre skade på kartoffelknolde, selleriknolde og andre rodfrugter. Det er larverne der spiser af rodfrugterne. Især hvis man lægger et stykke af græsplænen til køkkenhaven, er risikoen tilstede. Deres angreb ses som dybe gange i knoldene, de er ofte så dybe, at det ikke klares ved at skælde dem, man må simpelthen skære det angrebne stykke væk.

Forebyggelse
Først og fremmest skal man ikke dyrke kartofler eller selleri i et bed der har været græsplæne i året får. Selvom det er den almindelige opfattelse, at kartofler er gode til at rense jorden, kan det ikke tilrådes. Man skal faktisk vente 3 - 4 år med at gøre det. Man kan nedsætte denne periode ved at bearbejde jorden kraftigt flere gange. Jordbearbejdelse generer larverne en del. Saml dem op når i finder dem under havearbejdet. Tidlige kartofler er mindre udsatte end sene kartofler, så jo før kartoflerne høstes, jo mindre bliver skaden. Man kan reducere antallet af larver ved at gennembearbejde jorden med en kultivator, i eftersommeren og om efteråret.

Naturlige fjender
Både larver og voksne er eftertragtede som føde, for en del fugle. Solsorten elsker dem især. Det gør mange høns også.

Slottet i Smørmosen
Økologisk dyreservice

www.slottet-i-smoermosen.com