|
|
Bedst som vore porrer står flottest, kommer der porremøl i dem, og de tager pynten af dem. En del planter indenfor denne familie kan angribes, de er mest til porrer, men også løg og hvidløg kan blive angrebet.
Karakteristika
Voksne porremøl har et vingefang på ca. 15 mm. De har trekantede forvinger er lysebrune til gråsorte. Æggene er hvide og larverne gulliggrønne, og 13 - 15 mm lange.
Formering og levevis
Hunmøllene lever kun 20 - 25 dage, og de flyver kun om natten. De lægger æg i de nederste blade på porren. Larvestadiet er delt i 5, hver på 12 - 18 dage. Puppestadiet varer ca. 3 uger. Der er mindst 2 generationer om året. De voksne møl overvintrer i plantematerialet, men en del overvintrer som puppe. De kommer frem allerede ved temperaturen over 9,5 grader, og så giver de sig af med at parre sig.
Skadevirkning
Porremøllen lægger sine æg i de yngste blade, og larverne gør stor skade på dem. Planterne er sjældent så angrebne at de går ud, men de grønne blade bliver ubrugelige.
Naturlige fjender
Porremøl og dens larver har fuglene som naturlige fjender.
Forebyg angreb
Sædskifte er utroligt vigtigt, og blandingskultur med gulerødder og selleri er endnu vigtigere. Vand jorden og planterne forebyggende med gæret padderokkevand.
Dæk af med fiberteks eller bionet.
Angrebne planter
Er planterne angrebet, kan man skære dem tilbage og slå larverne ihjel. Det hjælper selvfølgelig kun, hvis der ikke er porremøl inden du dækker til.
Andre midler
Porremøl kan bekæmpes med et bakteriepræperat der hedder Bacillus thurengiensis. Det får larverne til at holde op med at æde, og så dør de efter et par dage. Det handles under navnet Dipel og BioQuit. Det er godkendt til økologisk brug. På Slottet ville vi aldrig finde på at bruge det, men der er legalt. Vi nævner det kun, fordi porremøl kan være svære at slippe af med, når de først er kommet ind i haven, de kan jo flyve det skab. |
|
Slottet i Smørmosen Økologisk dyreservice |
|
|