Oldenborre


Oldenborre
I min barndom havde vi oldenborreår hvert fjerde år, det skyldes deres 4 års cyklus. Det var året før skudår. Efterhånden er det jævnet ud, så der nu er oldenborrer hvert år i større eller mindre målestok. I vore haver er den begrænset, både i antal, og i forhold til den skade den gør, men vi tager den med her for gammel venskabs skyld.

Karakteristika
Oldenborre er en stor bille, 20 - 30 mm lang med brune dækvinger, Den har et sort hoved og kraftige antenner. Larven er hvid, med et brunt hoved.

Formering og levevis
Det tager 4 år for en oldenborre at blive til. Den kommer ud af puppen i maj, når jorden er passende varm, mellem 12 - 15 grader. Den sværmer omkring i ca. 20 min. Lige efter solnedgang. De voksne biller lever af løv fra bøg, ær og eg. Det er som om den er rigtig sulten efter den lange vandring som larve og puppe. Efter ca. 20 dage, hvor de ødselt gnaver løs af træerne, lægger hunnen mellem 25 - 50 øg i jorden. Larverne graver sig ned, og lever af rødder. Den overvintrer 3 gange i omkring ½ meters dybde. I juni det tredje år, forpupper den sig. Efter 4 år, kommer den frem i maj, og det hele kører en gang til.

Skadevirkning
Den levende oldenborre anretter stor skade på løvtræerne, men træerne går ikke ud. Larverne lever af rødder, men dens skade er begrænset, i hvert fald i haver.

Naturlige fjender
Løbebillen angriber den, og snoge, stålorme tager dem også. En ræv kan finde på at tage dem, men det er begrænset hvor meget de rydder ud i dem. Larverne ligger som regel så dybt, at fugle ikke kan få fat i dem.

Forebyggelse
Det er svært at forebygge ret meget, andet end at samle de voksne biller sammen, inden de lægger æg, så kommer der helt af sig selv færre om 4 år.

Slottet i Smørmosen
Økologisk dyreservice

www.slottet-i-smoermosen.com