Slottet I Smørmosen

Nematoder (Rundorme)

Nematoder er der, som så mange andre dyr, mange arter af. Nogle er gavnlige, og kan bekæmpe snudebiller og snegle, (man køber dem imod dræbersnegle) eller er gavnlige for nedbrydningen af organisk materialer. Andre laver ravage i haven. Her beskæftiger vi os udelukkende med den sidste slags. Karakteristika Nematoder er små, tynde nærmest glasagtige orme, der er tilspidsede i begge ender. De fleste r under 8 mm. Mange er meget mindre. En del af dem tilpasser sig forholdene, ved at tørre ind i tørt vejr, og så blive aktive når der kommer regn. Der er 5 arter vi ikke er så glade for: Rodsårnematoder lever mere eller mindre frit i jorden. De er ret almindelige, og undervejs i deres livsforløb, trænger de ind i de øverste rodhårceller, med det til følge at rodhårcellerne dør. Resultatet bliver dårlig vækst, fordi planterne ikke er i stand til at optage den næring der skal til for at udvikle sig. Denne art nematoder spiller en stor rolle ved begrebet jordtræthed, som er et samspil mellem nematoder, svampe og bakterier. Rodsårnematoder angriber især: Frugttræer, roser, tulipaner, kartofler, tomater, persille, selleri, azalea, jordbær m.fl. Bladnematoder lever, under fugtige forhold, på overfladen af bladene, men kan også trænge ind i bladene gennem åbninger. De er meget små, mellem 0,4 - 1,2 mm lange. De forårsager døde pletter. De kan overleve i tørre blade i flere uger. De angriber på friland: grønsager og stauder, fx liljefamilien, ranunkelfamilien, kurvblomstfamilien, natskyggefamilien og valmuefamilien. Indendørs angriber de potteplanter. Stængelnematoder angriber især tulipaner, narcisser, julerose og floks, men også andre planter. De spredes især transport af planterne, eller gennem løgene i jorden. Rodgallenematoder lever det meste af deres liv inde i rødderne. De stimulerer rodcellerne til ukontrollabel deling, hvor der dannes rodgaller. De er svære at definere for lægfolk, bla. Fordi man ofte giver gulerodsfluen skylden for sine dårlige gulerødder. Den angriber gulerødder men også mange andre rodfrugter, fx pastinak og rodpersille. Cystenematoder eller kartoffelål, er måske de mest kendte. En cyste er i stand til at overleve i 15 - 20 år. Når en cyste, der indeholder æg, påvirkes af rodsekret fra kartoffelplanten, klækkes æggene og larverne angriber rødderne. Skadevirkning fra disse nematoder er dårlig vækst fordi rødderne skades og planterne ikke bliver i stand til at optage tilstrækkelig næring, eller fordi de som angriber blade og stængel, suger kraften ud af dem. Desuden overfører de virus og svampesygdomme. Forebyggelse Anvend altid sunde planter ved formering. Anvend altid nematoderesistente sorter hvor de findes, fx kartofler. Et langt sædskifte er meget vigtigt. Plant tagetes så mange steder som muligt, brug den som mellemkultur, det er den bedste antinematode plante der findes. Især tagetes minuta, tagetes patula og tagetes resecto er gode. Det viser tyske og hollandske forsøg. Plant gerne tagetes som mellemafgrøde eller efter andre afgrøder. Udtræk fra basilikum, oregano og mynte kan sprøjtes på planterne imod blad- og stængelnematoder.

Slottet i Smørmosen Økologisk dyreservice