| Myrer |
Der er mange myrearter, men de fleste af dem holder sig ude i den del af naturen der ligger langt fra ligusterhækken. To har særlig interesse, og det er Sort Havemyre, og den lille stikmyre Alle myrer lever i sociale samfund, med et fastlagt hierarki, med hunner (dronningen) hanner og en masse arbejdere. Sort havemyre møder vi i oftest i haverne, den er lille, hannen 3 - 5 mm, hunnen 8 - 9 mm. De kønnede dyr har glasklare vinger. Den røde stikmyre er rødlig, 3,5 - 5 mm (arbejderen) Dronningen 4,5 - 5 mm. Arbejderne og dronningen er gulbrune, hannen er sortbrun. Begge arter lever i sociale samfund i tuer. Æggene er hvide, pupperne gullige. Man finder dem ofte under stensætninger, fliser eller urtepotter. Tuen anlægges i jord, hvor æggene, larverne og pupperne findes. Der findes som regel kun en æglæggende hun (dronningen) i hver tue. De lever af nektar. Sort havemyre lever i høj grad af at malke bladlus for honningdug. Man kan ligefrem sige at de holder bladlus som husdyr. Stikmyren møder man også i græsplæner, hvor de kan anrette nogen skade. Føden er ret alsidig, fx bider de rødder på småplanter af under jorden, men de angriber og fortærer også mider og småinsekter, så de er også med til at skabe balance i haven. Begge arter sværmer på lune sommerdage. Det er hannerne og dronninger, der sværmer. Parring indledes i luften, og gøres færdig på jorden, og så dør hannerne. Dronningerne river vingerne af, og så starter de med at grundlægge en ny myretue. De kan også finde en tue med arbejdere, der vil acceptere hende, og passe hendes æg og larver. Myrer er irriterende, og en del generende, fordi de ofte findes på steder hvor vi ikke ønsker dem, nemlig under stenhøjsplanter og lignende steder. Stikmyren bider også rødder af planter, og så har alle myrer en tilbøjelighed til at komme ind i huset. På Slottet har vi den mening om myrer, at så længe de opholder sig udenfor, og på steder hvor de ikke generer, så lader vi dem i fred. De er en del af det økologiske kredsløb, og selvom vi mennesker ikke altid kan se det, så er der en mening med dem. Vi har dog valgt at placere dem blandt generende dyr her på hjemmesiden. At de beskyldes for at undergrave flisegange mv., er en overdrivelse, men de kan anrette stor skade i staudebede, græsplæner mv. Fasanunder spiser masser af myreæg, men dem har vi sjældent i haverne. Høns kan finde på at rode i myretuerne, men ellers er det begrænset hvem der efterstræber dem En der er groft undervurderet er den sorte løbebille, derfor skal den støttes. Der er ikke mange forebyggende metoder der kan bruges i hele haven, men der er visse planter myrer ikke bryder sig om, det er lavendler, havemerian og bregner. Hvis man har planter i krukker med huller i bunden, og de er plaget af myrer, så prøv næste år, at lægge et stykke fiberdug i bunden, så kan vandet stadigvæk komme ud, men myrerne ikke ind. Man kan sprøjte på tuen med gæret malurtvand. Opskriften på det findes i afsnittet om praktiske løsninger. Vær dog forsigtig med hvilke planter der skal gro i nærheden, ikke alle tåler den stærke most. Noget mildere er udtræk af rejnfan. Man kan også pudre med algekalk. Problemet med dette er, at myrerne så flytter et andet sted hen. Hvis de er i flisegange, og generer meget, kan man hælde kogende vand i tuen, men det er den rå metode. I Jyllandsposten kunne man d. 09.06.04 læse, at forskere fra Århus universitet anser det for muligt at benytte myrernes dufte til bekæmpelse af andre skadedyr. Myrernes duftstoffer er så stærke, at den holder andre væk, og man regner med at den, på sigt, kan fremstilles industrielt, så de kan erstatte giftige insektbekæmpelsesmidler. Som vi ser tingene på Slottet, vil der være problemer med denne metode, fordi hvis der ikke er disse såkaldte skadedyr, hvad skal fuglene så leve af. I økologiske haver skal vi ikke udrydde nogen former for insekter eller dyr, vi skal holde naturlig balance. |
|