|
|
De kaldes også for væksthusmellus, fordi der er der man ofte støder på dem, men de findes også potteplanter i vindueskarmen og havestuen. Den kaldes ofte for hvide fluer, men er ikke nogen flue.
Karakteristika
Mellus er små, de er kun 1 mm, er hvide og ligner bittesmå sommerfugle, de ser ud som om de er overtrukket med et hvidt pulver. Vingerne holdes fladt bagud når de sidder. Nymferne (deres afkom) er ovale og flade. I starten bevæger de sig rundt, men sætter sig så fast et sted, som regel på bladundersiden.
Formering og levevis
Mellus formerer sig hele året rundt, hvis det er varmt nok til det. Det vil sige over 20 grader. Der kommer adskillige generationer i en vækstsæson. Den lægger sine æg på bagsiden ag bladene, ofte i en rundkreds der fremkommer ved at den cirkulerer om sine egne munddele. Æggene er lys, men efter 3 - 4 dage farves de sorte. Efter 7 - 10 dage klækkes de, ved ca. 20 grader.
De nyudklækkede nymfer vandrer lidt rundt på planten, men efter det første døgnstid, forsvinder benene, og de kan ikke flytte sig mere. De gennemgår 3 - 4 hudskift, og bliver til pupper, og efter ca. en måned bliver de til voksne mellus. De nyudklækkede mellus flyver, som regel, opad på planten. Det er derfor man ofte finder flere voksne i toppen, og nymfer/pupper nederst. Den ernærer sig ved at suge saft fra planterne.
Skadevirkning
Sammen med trips er det den værste plage for drivhusfolk, i hvert fald på hobbyplan. Mellusen og nymfen suger saften ud af bladene, samtidig afsætter nymfen sine ekskrementer, et sukkerholdigt stads der også kaldes honningdug. Det hæmmer fotosyntesen at larverne suger, og dermed mistrives planten, og dens produktion af frugter falder.
Symptomer
Man ser ofte symptomet før man ser dyrene. Det første man ser, er at der på bladoversiden er noget glinsende let klistret stads. Det er den honningdug, der er omtalt ovenfor. Efterhånden bliver områderne brunlige. Det skyldes at forskellige svampe (bladdugssvampe) trives der. Planten bliver efterhånden uskøn at se på, og kigger man efter på bladundersiderne, vil man se voksne mellus, nymfer og pupper. Sikkert alle 3 stadier.
Naturlige fjender
Dens værste naturlige fjende er mellussnyltehvepsen. Den findes er vi nød til at købe.
Forebyggelse
God udluftning i drivhuset er vigtigt. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvordan de overvintrer. Vi dyrker selv de fleste planter, men alligevel kommer de i drivhuset. Vi er også forsigtige med når vi køber en ny potteplante, men de er alligevel i dem, og det er måske herfra de spreder sig til drivhuset. Vi sætter aldrig købte potteplanter i drivhuset.
Sunde planter tåler bedre angreb, derfor overbruser vi udplantningsplanterne med padderokkete, lige fra de er små. Desuden gøder vi med brændenældevand i hele vækstperioden. Det forebygger ikke angreb, men gør at vi får frugter selvom vi har nogle mellus.
Bekæmpelse
Vi har været nød til at se det i øjnene, forebyggelse er ikke tilstrækkeligt, vi har været nød til at bekæmpe mellusen næsten hvert år. Vi hænger gule fangplader op, vi køber dem hos www.solsikken.dk , men de kan også bestilles direkte hos www.bioplant.dk . Man kan tage angreb i opløbet ved at bruge pladerne, men mest virker de som indikatorer. Når vi konstaterer et angreb, bestiller vi straks Mellus snyltehvepse. Det er nogle små fyre der er ca. 1 mm (se beskrivelse under nyttedyr) De slår ikke de voksne mellus ihjel, men forhindrer de næste generationer. |
|
Slottet i Smørmosen Økologisk dyreservice |
|
|