| Kålsommerfugl |
Den har et vingefang på 50 - 65 mm, den er hvid med skarpt afgrænsede sorte forvingespidser. Hunnen har også 2 sorte runde pletter på forvingen. Dens æg er gule, lægges sammen 30 - 100 stk. i løbet af 10 - 12 dage klækkes de, og de grønlige med gule ryg- og sidestriber. De har desuden sorte pletter og lyse hår. Den er op til 40 mm lang. Larven lever i korsblomstrede planter som strandkål, agerkål, og især på de kål vi har i haverne. Larven æder løs af vores kål i en måneds tid, hvorefter den forpupper sig.. Den lægger æg 2 - 3 gange pr. sommer. Den overlevet som puppe, og kan tåle ned til 20 graders frost. 
har et vingefang på omkring 43 mm. Vingerne er hvidlige savtakkede og har gråsorte pletter. Den har grågrønne streger langs årerne. Æggene er hvidlige til gule. Larven er grøn uden gul sidestribe. Den lever helt overvejende af vilde korsblomstrede arter. Ægget klækkes efter 2 - 3 uger, og larven forpupper sig efter 2 - 3 uger. Puppen klækkes efter godt en uge. Har man prøvet et dyrke grønkål og broccoli, vil man vide, at det er dens livret, men også andre kålarter er udsatte. Hvis man i en kort periode ikke har holdt sine kål under observation, kan man pludselig se, at de er væk. Larverne er utrolig grådige. I broccoli er det næsten umuligt at få dem ud. Når vi sidder i haven, nær den store sommerfuglebusk, og ser at mindst 50 sommerfugle er vilde med dens blomster, ser man også de hvide, smukke kålsommerfugle, og ind i mellem får man da den tanke at bande dem langt væk, for de kan virkelig give problemer. På den anden side er de smukke at se på, og det er direkte dobbeltmoralsk, hvis man ikke vil være med til at føde dem også, ellers har man jo ingen til næste år. 
Den allerbedste måde at undgå at de æder ens kål på er ved at plante dem sent ud. I Slotshaven planter vi de fleste kål ud efter at vi har høstet de tidlige kartofler. Det betyder at kålplanterne er små, og deres duft er mindre dominerende. Vi planter tagets ved dem for at give en anden duft. Broccoli dyrker vi kun efter denne metode. Lige nu eksperimenterer vi med at plante broccoli sent, og høste dem om foråret. Man kan plante kålen spredt ud blandt duftende stauder og sommerblomster. Fx i nærheden af duftende ærteblomster. Det gør at de ikke er så nemme at lokalisere for sommerfuglen. Man kan også plante timian eller andre krydderurter i nærheden af kålen. Har man ikke alt for mange kål, kan man overkomme at samle larverne af med hånden. Man skal efter det hver dag i de perioder de lægger æg. Larverne slår man så ihjel, eller giver til hønsene, hvis man har det. Man kan også tage det lidt afslappet, og lade larverne æde på de nederste blade, og så sikre at de ikke æder kronbladene. Gør de det går kålplanten ud, men for de øverste blade og skud lov til at gro, kommer kålene, især grønkål, igen, når det er blevet for koldt til larverne. Vi har altid nogle kålplanter, som larverne må spise det meste af. Man kan dække sine kålplanter af med net eller fiberdug, men husk at nettet skal være helt tæt. Er der et hul i det, finder sommerfuglen ind og lægger sine æg. Vi synes ikke det er så pænt med alle de net, men ind i mellem benytter vi os af det. Kålsommerfuglens fjender er fugle, og larverne ædes også lejlighedsvis af solsorten. Dens værste fjende er kållarvesnyltehvepsen, som angriber larverne. Den lille snyltehveps på kun 3 mm, lægger sine æg i sommerfuglelarverne, lige efter at de er klækket, og lever inde i larven, uden at slå den ihjel. Lige før den er færdig med sin udvikling, og skal forpuppe sig, er snyltehvepsens larve færdig med sin udvikling. Så dør sommerfuglelarven, og der bliver færre af dem til næste år. |
|