Forsiden

Sidste nyt
Kolonihaven
Smør- og fedtmosen
Om økologi
Høns i haven
Andre dyr i haven
Planteoversigt
Spørg os
Madopskrifter
Billedgalleri
Kursus om havebrug
Bestil et foredrag
Links

Webmaster

Frugttræer - generende dyr

Der findes en hel der småkravl, som kan gøre livet surt for de som holder af at dyrke frugt og bær. De fleste af dem har vi samlet her i et afsnit. Nogen gange er symptomerne så ensartede at det kan være svært at se hvem der har været på spil. Først finder i en beskrivelse af de enkelte generende dyr. Den er vigtig for at man kan bedømme hvem der er der forgriber sig på ens træ. Nederst er der et skema hvor man kan se hvad der kan gøres og hvornår. Frugttræsbladhvepsen er en frit levende bladhveps, hvis larve kan minde om 4-5 mm lange sorte snegle uden hus og som kan angribe alle arter af frugttræer. I forsommeren kommer hvepsene frem og stikker deres æg ind under bladenes overhud. Larverne kan skelettere bladene fra oversiden, men sådan at ribberne og bladundersidens overhud sidder tilbage, som et gennemsigtigt net. Blommebladhveps lægger æg mens træerne blomstrer. Når larven er klækket gnaver den sig ind i frugten som bliver ødelagt og falder ned. Hver larve kan ødelægge flere frugter. Frugttræssommervikler har vingelængde på 9 - 13 mm. Den forreste vinge har tydelige spidset på forkanten og er lys kastanjebrun med gult felt, samt mørke skrå tværbånd. Bagvingen er hvidgrå med mørke længdestriber og gulligt felt ved spidsen. Almindelig i juli - august. Larven lever mellem sammenspundne endeskud på urter samt både løv og nåletræer. Blommevikler lægger sine æg på de små frugter. Larven gnaver i frugtkødet lige under huden, senere gnaver larven sig ind i frugten til eller i stenen. Skaden ses som harpiksudtræk på frugterne og ved modenhed ses larven inde i frugten. Der er feromonfælder som bruges til at se hvornår der er flyvning, og dermed hvornår der skal bekæmpes. Blommevikleren holder sig til blommer, mirabelle og slåen. Frugttræspindemider er meget små insekter, der kun kan ses igennem en lup. De overvintrer som vinteræg, der ses som røde belægninger på stammer og grene. Æggene klækkes normalt fra stadiet ballon til afblomstring og udvikler til larve og over 2 nymfestadier til voksen. Insekterne suger på bladene. Spindemiderne har flere generationer i løbet af sommeren og kan være meget vanskelig at bekæmpe, fordi generationerne overlapper hinanden. Et spindemideangreb kan udvikle sig kraftigt i løbet af sommeren, især i varme somre kan bestanden af mider blive så stor at træerne bliver bronchefarvede. Når angrebet er så kraftigt medfører det både dårlig vækst og dårlig farvedannelse af frugten. Kirsebærfluen angriber især søde kirsebær, og oftest de sene sorter. Æglægningen sker i begyndelsen af juli, når bærrene er ved at skifte farve. Kirsebærfluen lægger æggene under de halvmodne kirsebærs frugthud, sjældent mere end 1 i hver. Efter 8 - 10 dage klækkes æggene og i de ca. 3 uger larveudviklingen varer lever de af bærret. Når de er færdigudviklede forlader de bærret, og forpupper sig i jorden. Man kan opsætte gule limplader i træets sydside, for at bestemme flyvetiden. Kirsebærmøl sværmer i juni-juli og lægger deres æg under barkskæl på grene med ujævn bark. Æg klækkes meget tidligt om foråret, allerede når knopperne begynder at svulme. De nyklækkede larver borer sig ind i de brydende knopper, som de helt eller delvist udhuler. Larverne kan være aktive helt hen til blomstringen og en enkelt larve kan i løbet af foråret nå at ødelægge flere knopper. Bekæmpelsen skal startes, når larverne ses(med lup). Kirsebærmøl kan være svære at få øje på. De er kun 1 en cm lange grønne med sort hoved. Kirsebærsnudebillen er en typisk lille brun snudebille. Den voksne bille ses fra afblomstringen indtil kirsebærrene er på størrelsen med en ært. Billen lægger sine æg på de små frugter, og når de klækkes graver billen sig ind i den bløde sten og spiser kernen. Omkring høst er larven udvokset, og kravler ud. Knopvikler. Der er tale om 4 arter: Rød knopvikler, Grå knopvikler, Skarp-spidset frugtbladvikler og Chokoladebrun frugtbladvikler. De kan alle gøre betydelig skade på æbler, både om foråret, hvor de gnaver i blomster- og bladknopper og om efteråret hvor skaden ses som overfladiske gnav på frugterne, ofte med et blad spundet over gnavet. Viklerne overvintrer for de flestes vedkommende som larver i en kokon, under barken nær skudspidserne eller i jorden. Disse larver gnaver i blomster og frugtanlæg. Larverne forpupper sig og sværmning og æglægning finder sted først i juni. Æggene klækker fra juli og hen i efteråret. Bekæmpelse i det tidlige forår, eller når æggene er lagt. Pærebladgalmyg lægger sine æg om foråret på de små blade, inden de folder sig ud. Larvernes sugning på de sammenrullede blade forhindrer dem i at folde sig ud og de forbliver sammenrullede indtil skuddet visner. Samtidig bliver bladene fortykkede og sprøde. Der er normalt 2-3 generationer pr. år. Bekæmpelse når angrebet ses oftest kort tid efter afblomstring. Pærebladgalmide fremkalder det der kaldes mideskurv. Symptomerne minder en del om skurv, men skyldes denne meget lille mide. Symptomerne viser sig først på bladenes underside hvor der kommer gullige fortykkelser, senere ses angrebet på oversiden af bladene som brune eller sorte pletter ofte langs midterribberne. Deres skadevirkning er, ifølge litteraturen beskeden. Pærebladloppe er en brunplettet bladloppe, hvis angreb kan være meget generende. Dels fordi larverne ved deres sugning forårsager betydelig skade, dels fordi de udskiller en kraftig honningdug. Denne belægning angribes af sodskimmel og sidder som et ubehageligt sort fedtet lag på frugter og skud. Pærebladlopper overvintrer som voksne og æglægningen kan begynde allerede i marts. De første æg klækkes samtidig med at bladene folder sig ud. Efter at have gennemgået udviklingen fra æg over larve og nymfe er den fuldt udviklet fra midt i juni. Bekæmpelse er vanskelig fordi pærebladloppen har flere generationer i løbet af sommeren. Det er vigtigt at holde træerne åbne og fri for vanris og rodskud. Andre arter: Stor pærebladloppe og Gul pærebladloppe Pæregalmyg lægger, ved hjælp af sit læggerør, sine æg inde i blomsterne inden de åbner sig, på stadiet "tæt klynge" til "ballon". Angrebet ses kort efter afblomstring ved at de angrebne frugter bliver store, runde og efterhånden sorte. Inde i disse frugter ses en halv snes blege larver. Når larverne er udviklet falder larverne til jorden og forpupningen sker i de øverste jordlag. Det er ikke kun de angrebne frugter som falder af. Frugtfaldet blandt de ikke angrebne småpærer er langt større i blomsterstande, hvor nogle af pærerne er angrebne. Årsagen er, at den kraftige opsvulmning af de angrebne pærer kræver ekstra næringstilførsel, så de sunde frugter underforsynes, så ikke alle kan udvikles. Om foråret flyver myggene i maj måned. Bekæmpelsen der rettes mod den voksne myg, inden den begynder æglægningen. Æblebladgalmyg er svær at få øje på, den er kun 1,5 - 2,5 mm lang. Hunnen har en rødlig bagkrop. Æggene er gennemsigtige, lyserøde og lægges i grupper. Larverne lyserøde i begyndelsen. Hunnen lægger op til 200 æg i grupper på æbletræets blade. De udklækkes efter 2 - 10 dage, afhængig af temperaturen, jo varmere jo hurtigere. De lyserøde larver kryber ud på bladene. De sætter sig i bladknoppene som forhindres i at folde sig ud. Når de er fuldt udviklede, lader de sig falde til jorden hvor de forpupper sig i en hvid silkekokon. De overvintrer i silkekokonen og kommer ud i april maj. Der er 2 - 3 generationer på en vækstsæson. Fødeoptagelsen forhindrer bladudviklingen, især på nye træer er det et problem, de sætter sig altid i de nye skud. På ældre etablerede træer er skaden på udbyttet behersket. Æblebladhvepse efter navnet skulle man tro, at der her er tale om endnu en, der skal gnaske løs af bladene, men der er slet ikke tilfældet. De voksne æblebladhvepse er 6 - 7 mm lange. Æggene er glasklare, 1 mm, men svulmer op. Larverne er små i begyndelsen, men vokser sig til 12 - 14 mm, inden de er fuldt udviklede. Æblebladhvepsen kommer frem i midten af maj, når æbletræerne blomstrer. De lægger deres æg i eller ved blomsterne. Larvernes angreb ses som forkorkede striber i skrællen. Æggene er glasklare 1 mm. De svulmer op, og efter ud udklækningen gnaver de små larver sig ind under overhuden på det nydannede æble, der som regel ender med at falde af. Hænger frugten tæt, vandrer larven fra frugt til frugt, og en enkelt larve kan ødelægge op til 5 æbler på en sæson. Larven er, når den er færdigudviklet 12 - 14 mm lang, og lader sig falde ned på jorden, hvor den graver sig 5 - 10 cm ned. Spinder silkekokoner hvor den overvintrer til næste forår. Æblebladlopper er beslægtede med cikader og bladlus. De ligner små cikader, æggene er gule og findes på barken om vinteren. I tidligt forår klækkes de små flade, gule larver. De trænger ned mellem blad- og blomsterstilke og suger saft. Derved visner nye skud. Nymferne udvikler sig til voksne i løbet af maj måned. De voksne optræder hele sommeren. De lægger æggene fra august. Æblebladlusen er gulliggrøn og kan forveksles med de grønne bladlus. Den lægger æggene om efteråret, og disse æg overvintrer i skudspidserne og omkring frugtknopperne. De første kolonner æblebladlus ses på bladundersider, hvor bladene bliver krøllede, og omkring blomsterne. Efter blomstring flyver de vingede biller til rapgræs. Æblebladlusen lever det meste af sommeren på græsrødder, og på æbletræernes knopper i det tidlige forår. Æblegalmiden (også kaldet rustgalmider) er så lille at den ikke ses. Den danner ikke galler. Den er 0,2 mm. Der findes 2 slags hunner: sommerhunner og vinterhunner. De første har hanlige partnere, som er langt mindre i antal end hunnerne. Vinterhunnerne overvintrer under bark og knopskæl, lige under knopperne. Så snart foråret melder sig vandrer de frem til nyudsprungne knopper, og suger saft på det unge væv. Efter et par dage begynder de at lægge æg, som klækkes til både hunner og hanner. De fleste klækkes lige ved blomstring, og begynder straks at suge saft af unge blade og frugter. Bladene bliver først blege og lyse på oversiden. Ved stærke angreb rynker de og bliver buklede. Oversiden for et sølvagtigt skær, og undersiden for store rustbrune pletter. Frugten for skrubagtige skader. De opstår når miderne suger på frugternes overflade. Æbletægen er 5,5 -6,5 mm lang. Kroppen er kraftig grøn, ben og dækvinger er gule. Nymferne er gulgrønne med rødbrun antenne. Tægerne overvintrer i hegn og buske. Der er kun en genration om året. Den overvintrer som æg der klækkes i april - maj, og de små nymfer suger på unge blade og frugter. Stort set alle skader der sker på frugten sker inden den bliver 2,5 cm i diameter. Nymfernes stik på nye blade resulterer i, at der siver væske ud. Senere fremkommer der en rødlig plet. Da mange af stikkene sidder tæt, opstår der store misfarvninger på bladene. De bliver efterhånden brune, det døde væv falder af og bladene ser rippede ud. Den lever på æble, pære samt andre planter. Arten er ikke særlig hyppig i danske frugtplantager. Æblesnudebille er en lille bille på 3,5 - 6 mm, den er mørkebrun med et gråhvid V tegn på rygskjoldet. Æggene er 05, - 07 mm og hvide. Larven er 8 mm lang og hvid med mørkebrunt hoved. Kroppen bliver mere gul, når den er fuldt udviklet. De voksne biller overvintrer under træerne i revner i gammelt ved fra træerne. Fra februar er de aktive på varme dage. Ved fuld knop kommer de tilbage på træet. Æggene lægges i et hul i blomsterknoppen Æggene klækkes inden 10 dage, og larverne spiser blomsten indefra. Efter 3 - 3 uger er billerne fuldt udviklede. Billerne ernærer sig på undersiden af bladene i ca. 3 uger, hvorefter de vandrer tilbage i vinterhi. De lever både på æble og pære. Æblevikler har vingelængde på 8 - 10 mm. Den er smallere end de andre i sammenfoldet stand. Forreste vinger er grålige med mørke tværlinier og et kobbergult felt på vingespidsen. Den er meget almindelig i juni - oktober. Når der er orm i æblerne, er det oftest på grund af æblevikleren, som angriber relativt sent på året. Larven eller ormen, har mørkt hoved først gullighvid senere lyserød. Borer sig ind i æbler og lever af kernerne. Findes også i pærer, men er sjældnere. Generel forebyggelse for de flest generende dyr. Styrk fuglelivet i haven. Især solsorten tager mange larver. Bemærk, at når man bearbejder jorden med kultivator, vil solsorten, efterfølgende forsøge at samle larver. Hvis man altså har solsorte i sin have. Giv også løbebillen gode kår, både den og dens larver tager biller og larver. Lad edderkoppespind i træerne være, de er dine venner. Kultiver under træerne forår og efterår, og saml synlige biller og larver op. Generende dyr Værtsbusk Risikoperiode Forebyggelse Frugttræsbladhveps Blommebladhveps Tjørn, kirsebær, pære, blommer, mirabelle, slåen m.fl. De spiser bladene Sidst i maj - først i juni September - oktober. Forebyg: Kultiver jorden under træet om efteråret, samt orme og pupper op. Udsæt rovmider Frugttræssommervikler Blommer, mirabelle, slåen m.fl. Juli - august Forebyg: Fjern sammenspundne blade fra haven Blommevikler Sprøjt træerne med malurtudtræk eller rejnfan fra marts til frugtsætning. Bekæmp: Trichogrammasnyltehvepse (købes) Blommeviklerferomonfælde Kirsebærfluen Søde, sene kirsebærarter Begyndelsen af juli Kirsebærsnudebille Kirsebær Juni - juli Forebyg: Saml angrebne bær sammen inden larven forlader den og smid dem væk Knopviklere Pære og æble Tidligt forår Juni - juli Malurtudtræk Trichogrammasnyltehvepse (købes) Feromenfælde*(købes) Pæregalmyg Pære, æble (Ikke alvorlig mod avl) Forår og efter afblomstring Forebyg: Sprøjt med rejnfan- eller malurtudtræk. Dæk jorden under træet med fiberdug før de klækker i jorden. Pærebladgalmide Pærer og æble April - september Forebyg: Æblerovmider (købes) Frugttræsrovmider april - sept. Triprovmider april - aug. Pærebladloppe Pære og æble Tidligt forår(marts) Bekæmpelse: Spul træet med vand og sprøjt med malurt- rejnfanudtræk flere gange. Forebyg: Plant tagetes, honningurt eller koriander i træets, nærhed. Pæregalmyg Pære, æble Marts og frem Forebyg: Sprøjt træet med malurtvand fra marts og hver 2 uge til frugtsætning. Løbebiller æder dem (se andet sted på hjemmesiden) Æblebladlus Æble, pære Efterår Forebyg: Plant tagetes, honningurt, koriander i træets nærhed. Bekæmp: Udsæt bladlusgalmyg (købes) Udsæt mariehønelarver, svirefluelarver, bladlussnyltehvepse. Æblebladsgalmyg Æble, pære, blomme Tidlig forår Forebyg: Oversprøjt træet med ufortyndet malurtudtræk fra marts frem til frugtsætning. Bearbejd jorden under træet, saml larver og pupper sammen. Æblebladshveps Æble, pære (sjældnere) Ved opsætning af hvide limplader kan bekæmpelsesbehovet og bekæmpelsestidspunktet fastslås mere nøjagtigt. Forebyg: Færomenfælder* Bearbejd jorden omkring træet, og læg fiberdug omkring træet i maj, det kan forhindre hvepsene i at forlade jorden. Æblebladsgalmide Æble, pære, blomme April, maj og hele sommeren Bekæmp: Æblerovmider (købes) Æblebladsloppe Æble, mfl. Maj + august - september Forebyg: Plant tagetes, honningurt eller koriander ved træet. Bekæmp: Bladsnyltehvepse Æblebladssnudebille Æble, pære Februar + efterår. Bekæmp: Nematoder til udvanding (købes) Forebyg: Bearbejd jorden under træet efterår og forår. Æbletæge Æble, pære m.fl. (ikke hyppig i Danmark) April - maj Kender ingen. Æblevikler Æble, pærer m.fl. Juni - oktober Bekæmp: Trichogrammasnyltehvepse (købes)

Hvor der er angivet (købes) betyder det at man kan købe nyttedyr og på den måde skabe større balance mellem nyttedyr og generende dyr. *Feromenfælder er en fælde der tilsættes et specielt duftstof, der dufter som det hunnerne udsender. Det tiltrækker hannerne, og lokker dem i fælden. Derved bliver færre hunner befrugtet, og der kommer færre.

Slottet i Smørmosen Økologisk dyreservice