| Bærbusk generende dyr |
Først er der en beskrivelse af dyrene og skadevirkningen, den er vigtig for at bedømme hvem der er der giver problemer. Nederst er der et skema med oplysninger om forebyggelse/bekæmpelse og tidspunkter. forekommer på brombær. Bærrene bliver delvis røde, samt hårde og sure. Dette er forårsaget af larverne, der lever i bærrene. De modnes aldrig ordentligt. De voksne brombærgalmider suger på bladene og frugterne. Det hjælper at holde jorden fugtig, og sprøjte planten over med nældevand. De angrebne skud fjernes, for at forhindre at miderne flytter over på andre, og fortsætter næste år. 
Når angrebet er så kraftigt medfører det både dårlig vækst og dårlig farvedannelse af frugten. 
"Orm i hindbær". De voksne biller kommer frem fra deres vinterkvarter i jorden på det tidspunkt, hvor de første blomsterknopper på hindbærbuskene bliver synlige. Billerne gnaver sig ind i knopperne, hvor de æder af støvdragere, grifler og kronblade. Billerne lægger deres æg i blomsterne. Efter ca. 10 dage klækkes æggene. Larven ernærer sig i starten ved at gnave udvendigt på frugtanlægget. Senere borer den sig ned i frugtbunden, hvor den opholder sig resten af larvetiden. Bekæmpelsen startes, når de første biller observeres ved sprøjtning med malurtudtræk eller rejnfanudtræk 1-2 gange med 10-14 dages interval. Den sidste sprøjtning bør lægges tæt op ad blomstringen. 
er et 2 - 3 mm lang sort bille, med gullige prikker. Den forekommer i hindbær, brombær og jordbær. Den overvintrer ligesom hindbærbillen som voksen bille i jorden. Billerne kommer frem om foråret og ernærer sig ved at gnave af blade og stængler. Æglægningen begynder, når de første blomsterknopper er udviklede. Hunnen gnaver et hul i blomsterknoppen og lægger et æg i dens indre, derefter gennemgnaver hun blomsterstilkens karstrenge lidt under knoppen og blomsterknoppen hænger slapt ned. Larven gennemlever sin udvikling i løbet af 3-4 uger, hvorefter den forpupper sig inde i knoppen. 8-12 dage senere klækkes puppen. Den unge bille ernærer sig ved at gnave i blade, skud og frugter. Om efteråret søger billen vinterkvarter i jordoverfladen. Bekæmpelsen startes, når blomsterknopperne bliver synlige. I jordbær foretages bekæmpelsen umiddelbart før blomstring, med oversprøjtning med malurtudtræk eller rejnfan udtræk. I hindbær kan man oversprøjte planten hele foråret med malurtvand. 
lægger æg på de nederste dele af blomsterstilkene om efteråret. Efter klækningen om foråret kravler larverne ud til blomsterne og begynder at æde af dem. Herved bliver frugterne skæve, eller dele af frugten går i stå i udviklingen, så der senere bliver en hård mørk eller grøn klump i bærret. Symptomerne kan forveksles med f.eks. dårlig bestøvning eller kuldeskade i blomstringen. Bekæmpelse skal ske før blomstring.. Malurtvand påsprøjtet før blomstring modvirker en del. lever også på hindbær. Larverne optræder allerede fra midten af april. Klækningen finder sted over en lang periode, der er mindst 2 generationer. Larverne er livlige, ca. 10 mm lange, og spinder bladene sammen. Larven gør stor skade ved at gnave i de tidlige blade, dels ved at gnave i eller udhule plantestande. Vi kender ingen midler imod den, andet end at købe nye planter ved sædskifte. 
angreb viser sig ved at skudspidserne af solbær er de unge blade sammenfoldedes og misdannedes. Ved grunden af disse blade findes de hvidlige rødgule maddiker i stort antal. De angrebne blade sortfarves efterhånden og falder af. Der udvikles normalt 3 generationer om året. Bekæmpelsen skal foretages på afblomstring med rejnfanudtræk eller malurtvand. 
medfører desuden den grimme virus Ribbesvind, der kan gå alvorlig ud over avlen, så buskene til sidst ingen bær giver. Er planten angrebet af ribbesvind, skal den graves op og fjernes fra haven. Ved begyndende bærmodning får planterne et slapt og tørkepræget udseende. Væksten stopper og bærrene tvangsmodner. Ved stærke angreb udvikles planterne dårligt, de får små tørkeprægede blade og blomsterdannelsen er dårlig. Bærrene forbliver små og underudviklede. Ved opgravning kan man se at rødderne er bortgnavede lige under jordoverfladen og planterne kan ligefrem ligge løst oven på jorden. I jordoverfladen ses larvegange. Larverne er benløse, hvide med tydelige kastaniebrune hoveder. Den største skade sker i juni måned inden forpupningen. Skaden af den voksne øresnudebille er uden praktisk betydning. Den kendetegnes ved halvcirkelformede gnav fra bladkanten (billetklip), hvilket kan ses efter billernes fremkomst i august/september. Angreb af øresnudebillen forekommer særlig i ældre jordbærmarker, hvor angrebet hurtigt breder sig fra enkelte pletter til store områder. Angreb ses også i solbær. Bekæmpelsen kan gennemføres fra slutningen af juli og ind i august måned. I denne periode mellem klækningen af pupperne og inden æglægningen er fødeoptagelsen meget stor og billerne er derfor meget sårbare. Sprøjt med hvidløgsudtræk, rejnfan og malurtvand. Skift planterne ud efter 3 år. Selvom fuglene også spiser bær, er det en fordel at have dem i haven. Hånden på hjertet, der er bær nok til alle, også fuglene. Især solsorten er værdifuld at have, især udenfor bærsæsonen, så styrk fuglelivet i haven. Giv også løbebillen, svirefluen og mariehønsene gode forhold. Fx ved at dyrke planter der tiltrækker dem. Også edderkopper er gavnlige, de æder mange insekter. Kultiver under buskene forår og efterår. Saml larver og pupper op der kommer frem, og giv solsorten en chance for at hjælpe dig, den elsker larver højere end solbær og ribs.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Der er ingen kendte helt sikre biologiske metoder, men flere metoder til at minimere eventuelle problemer. Ingen af de nævnte metoder udrydder de generende dyr, det er slet ikke hensigten, da de generende dyr også er en del af biodiversiteten. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||